Beskrivelse af boligen
Køkken-alrum og stue
Rækkehusets moderne køkken i flotte, lyse materialer indeholder alt i hårde hvidevarer samt en praktisk køkkenø, hvor det er muligt at samles om madlavningen. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er god plads til at indrette et hyggeligt sofaområde.
Værelser
Denne boligtype er indrettet med et ekstra værelse, hvilket gør rækkehuset ideelt til børnefamilien, som har brug for flere børneværelser. To af værelserne ligger side om side i den ene ende af boligen, mens soveværelset ligger placeret for sig i den modsatte ende. Det er dermed muligt at indrette en separat børneafdeling.
Bryggers og bad
Når du kommer ind i boligen, bliver du budt velkommen i en stor og åben entré, der samtidig fungerer som husets bryggers. Her har du både fordelen ved at have vaskemaskine og tørretumbler, så alt praktik klares i hjemmet. Fra bryggerset har du adgang til badeværelset, der er indrettet i samme lyse og moderne materialer, som resten af hjemmet.
Uderum
Glæd dig over en privat terrasse med fliser, hvor det er muligt at nyde lunere dage under åben himmel. Foran boligen har du desuden plads til leg og ophold, og får desuden et praktisk skur til opbevaring af fx cykler og lignende. Bilen kan parkeres foran huset på egen p-plads.
Specifikationer
Type | Rækkehus |
---|---|
Energimærke | BR18 |
Indrykket | 15.04.2024 |
Område | Vikingedalen |
Husleje | |
Depositum | |
A/C vand & varme | Afregnes direkte med forsyning |
Retning | Nord/vestvendt |
---|---|
Etager | Stuen |
Værelser | 4 |
Areal | 95 m² |
Husdyr | Ja |
Parkering | Privat |
Ledig | Udlejet |
Praktisk info
Rækkehusene opføres i et varierende antal planløsninger, som fordeler sig på to – fem værelser. Alle boligerne opføres med egne terrasser og et overskueligt stykke have.
Boligerne har flotte laminatgulve i egetræslook i alle værelserne samt i entré/bryggers. På badeværelset er der grå klinker. Der er desuden gulvvarme i samtlige rum.
Dertil er boligerne opført med luftrensende ventilationsanlæg, der sikrer et optimalt indeklima. Boligerne er installeret med alt i hårde hvidevarer: induktionskogeplade, ovn, køle-/fryseskab samt vaskemaskine og tørretumbler.
Rækkehusene indeholder hvide HTH-elementer i køkken og bad.
Der er gode parkeringsforhold i området, og størstedelen af boligerne opføres med egen p-plads. Dertil opføres 145 fælles parkeringspladser samt syv handicappladser.
Husdyr er tilladt efter aftale med udlejer.