Pollenvænget

Lejligheder nær Aarhus

Tilst er en forstad til Aarhus beliggende 6 kilometer nordvest for storbyen. Med sine ca. 16.000 indbyggere er Tilst en veletableret bydel godt placeret ift. både by og motorvej.

Aktivt foreningsliv

Tilst er en veletableret bydel med et godt lokalsamfund, flere skoler og et stærkt foreningsliv.
Her er idræt for alle aldre med bl.a. gymnastik, badminton og senioridræt på programmet. Tilst har også egen svømmehal og en aktiv løbeklub, og den omkringliggende natur, med bl.a. True Skov og Geding sø, indbyder til gå- og cykelture.

Adskillige indkøbsmuligheder

I Tilst kan du købe alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til dagligvarer. Her er både Bilka, Meny, Fakta og andre dagligvarebutikker. Vil du have frisk brød til morgenbordet, er der bageri i nærheden, og tager du turen ind til Aarhus, er der et rigt udbud af specialbutikker, cafeer, mm.

Gode uddannelsesmuligheder

Tilst har flere folkeskoler, og her ligger også Langkær Gymnasium, der tilbyder både gymnasie- og erhvervsuddannelser for unge. For de lidt ældre studerende er der knap 5 km til de videregående uddannelser på bl.a. Aarhus Universitet i midtbyen og VIA University College i Skejby.

Arbejdspladser inden for kort afstand

Tilst har et stort og velbesøgt erhvervsområde, og der er dermed mange arbejdspladser i bydelen. Her er alt fra bilforhandlere og byggemarkeder til supermarkeder og elektronikkæder. Fra Tilst er der også kort afstand til Brabrand, hvor bl.a. JYSK har hovedkvarter, og blot 5 km herfra ligger Aarhus Kommunes største arbejdsplads, universitetshospitalet i Skejby.

Nem adgang til motorvej

I Tilst får du mere bolig for pengene end i midtbyen, men du bor stadig i kort afstand til det centrale Aarhus. Fra Tilst er der ca. 5 km til Aarhus midtby, hvortil der er nem adgang via Viborgvej. Skal du derimod pendle ud af byen, er Tilst også godt placeret med ca. 5 min. i bil til østjyske motorvej (E45) og 10 min. til Herningmotorvejen.

Se video

Delevenlige lejeboliger

houses







Vis alle beliggenheder

BoligTyper



Husleje - DKK

Størrelse - m²