SIF-Parken

SIF-Parken
På den tidligere ”Stadion-grund” i Silkeborgs rolige og hyggelige sydby bygges 4 ”punkthuse” med hver 20 lejligheder.
Etager: Stuen-4. sal med fire lejligheder pr. etage. Lejlighedsstørrelser fra 72-114 m2 / 2-4 værelser.
4 fælles depotarealer rummer ét depotrum til hver lejlighed på 3 m2. Desuden overdækket cykelparkering.
Der kommer 7 parkeringsområder med i alt 121 p-pladser.
Postkasser er placeret udvendigt ved indgangspartierne. Fra stueetagens indgangsområde fører både trappe og elevator til de øvrige etager.
Lejligheder i stueetagen har terrasse på 9-10 m2. Lejligheder beliggende 1.-4. sal har altan på 9-10 m2.
Lejlighederne er indrettet med Velfac vinduer, alt i hårde hvidevarer og hvide HTH-elementer i køkken, bad og på værelserne.
Gulve er lamelparket eg og lofterne er hvidmalede betonlofter - i entré og bad er der nedsænkede lofter m/ hvidmalede gipsplader.
Alle lejligheder har franske altaner, gulvvarme og ventilationsanlæg.
Der er fælles affaldssortering i området, som foregår via molokker.
Om Silkeborg Midtby
Silkeborg i Midtjylland med ca. 43.500 indbyggere er smukt beliggende  omkranset af skøn natur som skove, søer og Gudenåen.
Byen er kendt for sine outdooroplevelser som fx Tour de Gudenå og mange bruger naturen til MTB cykling i skovene eller fx vinterbadning ved Vestre Søbad.
Unikke kulturelle events som fx Riverboat Jazzfestival og Silkeborg Ildfestregatta er blevet kendetegn for byen, ligesom Asger Jorns verdenskendte kunstværker kan opleves på Museum Jorn.

Byen har flere spændende attraktioner som AQUA Akvarium & Dyrepark, Himmelbjerget og Labyrinthia Labyrinternes land, der alle er et besøg værd for hele familien.
Desuden er skov- og søområdet ”Indelukket” med motorbådshavn, friluftsteater og campingplads mm et af silkeborgensernes mest yndede udflugtsmål.
Silkeborgs Sydby er præget af den nære tilgang til skov og sø og man oplever derfor bydelen som rolig, eksklusiv og hyggelig.
Se boliger i Silkeborg Midt og Sydby