test

7 ting du skal huske, når du flytter

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

Huskelisten når du skal flytte

Hvad skal man huske, når man flytter? Vi har lavet en huskeliste til dig med de 7 vigtigste punkter, som du skal huske i forbindelse med din flytning.

1. Hvor skifter jeg adresse?

Når du flytter, skal du melde din flytning digitalt på borger.dk eller på hjemmesiden for den kommune, du flytter til. Du kan melde flytning samlet for hele husstanden.

I de fleste kommuner kan du melde din flytning op til 28 dage før du flytter og senest 5 dage efter, du er flyttet. Hvis du overskrider fristen, risikerer du i nogle kommuner at få en bøde.

Du kan melde din flytning her

2. Skal jeg skifte læge, når jeg flytter?

I forbindelse med at du melder din flytning, skal du også vælge læge. Det sker, hvis du flytter mere end 15 kilometer væk fra din gamle bopæl (5 km i hovedstadsområdet). Du kan sagtens vælge at beholde din nuværende læge, selvom du flytter længere væk – det er helt op til dig.

3. Skal jeg melde flytning til PostNord?

Når du har oplyst din nye adresse til kommunen, får PostNord automatisk besked om flytningen.

Du skal dog selv gøre følgende:

  • Fjern dit navn fra din gamle postkasse eller få udlejer til det.
  • Sæt dit navn på din nye postkasse eller få din nye udlejer til det. Hos Birch Ejendomme sætter vi dit navn på postkassen i etagebyggeri, mens det er dit eget ansvar i øvrigt byggeri.
  • Hvis du ikke ønsker at modtage reklamer, skal du selv melde dig til ”Reklamer – nej tak” ordningen igen med din nye adresse.

4. Skal jeg aflæse el/varme/gas/vand ved flytning?

Når du flytter, skal du ofte aflæse din elmåler og give dit forsyningsselskab besked. I nogle tilfælde skal du også selv aflæse varme-, vand-, og gasforbrug og give de relevante forsyningsselskaber besked.

Hvis du er lejer hos Birch Ejendomme, sørger vi både for at tilmelde dig diverse forsyningsselskaber og afmelde dig igen. Du behøver således ikke at aflæse måler for hverken el, vand eller varme i forbindelse med flytning. Få svar på flere spørgsmål på vores FAQ side.

5. Skal jeg selv tilmelde/afmelde TV og internet ved flytning?

Når du flytter, skal du selv huske at tilmelde dig internet og TV til din nye adresse og afmelde det på din gamle adresse. Hvis du vil beholde din nuværende internetudbyder, er det en god idé at oplyse din nye adresse til din udbyder en måned før, du flytter.

6. Ændrer mine forsikringer sig, når jeg flytter?

Dine forsikringer kan ændre sig, når du flytter. Ofte er det primært din indboforsikring, der ændrer sig, da den typisk afhænger af, hvor du bor. Det kan derfor være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om det er tilfældet.

7. Kan jeg få boligstøtte?

Hvis du bor til leje, kan du muligvis få boligstøtte og dermed et tilskud til huslejen. Hvis I bor flere sammen, er det kun én person, der skal søge. Søger du om boligstøtte senest 30 dage efter, du er flyttet ind, kan du få boligstøtte fra indflytningsdatoen, hvis du er berettiget.

Du kan både beregne din boligstøtte og søge om den på borger.dk 

 

Det var noget af en tjekliste til flytning, men nu føler du dig forhåbentligt godt klædt på. Så er det bare med at få pakket dine ting ned og få bestukket venner og familie med varm pizza og kolde drikkevarer.

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

houses














Vis alle beliggenheder

Boligtype



Husleje - DKK

Størrelse - m²