Sporbyen

Øst for Randers midtby opføres Sporbyen – en ny og attraktiv bydel.

Sporbyen ligger ideelt med ca. 500 m til fjorden, 2 km til centrum, og flere indkøbsmuligheder rundt om hjørnet.

Før udviklingen af Sporbyen gik i gang, lå her bygninger anvendt af togvognsproducenten Scandia. Områdets historie får lov at leve videre med bevarelsen af gamle jernbanespor og arkitektur med industrielt præg.

Sporbyen kommer til at bestå af fem kvarterer med forskellige boliger og udtryk. Som bindeled mellem de forskellige kvarterer løber sporparken – et rekreativt, fredet område med grønne arealer og gamle jernbanespor. Birch Ejendommes boliger opføres under navnet "Toghavegården" i Udbyhøjkvarteret. Ud over boliger opføres her også detailbutikker, og der etableres hyggelige gårdmiljøer. 

Generelt bliver Sporbyen en god blanding af nye, attraktive boliger, hyggelige grønne åndehuller og erhverv i form af bl.a. institutioner, butikker og cafeer/restauranter - alt sammen med respekt for områdets historie. Bl.a. etableres en restaurant i tidligere togvogne, så gæster fra nær og fjern kan få en gastronomisk oplevelse i "Scandia Expressen".

RANDERS – EN BY I VÆKST
Randers er Danmarks 6. største by og oplever i disse år stor tilflytning. Byen har en smuk og varieret natur med bl.a. Gudenåen og Randers Fjord, og her er et stort udbud af kultur og oplevelser med bl.a. Randers Regnskov, Water & Wellness samt Randers Storcenter, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer.

Find din nye bolig til hele familien